Sådan klæder du dig på i lag om vinteren – lagprincippet forklaret

Det kan virke logisk at tage sin tykkeste trøje på, når det er koldt udenfor. Men det er sjældent det smarteste. Med flere tyndere lag holder du bedre på varmen, undgår at blive svedig og kan nemt tilpasse dig, når du går fra kulden udenfor til varmen i bussen eller på kontoret. Det kaldes lagprincippet, og det fungerer lige så godt i byen som i fjeldet.

Derfor virker lag

Mellem hvert lag dannes et tyndt lag stillestående luft, der isolerer. Flere lag giver altså flere luftlag. Desuden har hvert lag sin egen opgave: at holde dig tør, at holde på varmen og at beskytte mod vejret. Og bliver du for varm, tager du bare et lag af.

De tre lag

1. Baselaget – tættest på huden

Baselagets opgave er at lede fugt væk fra huden. Selv en rolig gåtur får dig til at afgive fugt, og fugt tæt på kroppen føles hurtigt kold.

• Gode materialer: merinould eller fugttransporterende syntetiske materialer.
• Mindre gode: bomuld, som suger fugt og tørrer langsomt.
• Pasform: tæt på kroppen, men ikke så stramt, at det skærer ind.

2. Mellemlaget – isoleringen

Mellemlaget holder på varmen. Det er her, du justerer mest efter, hvor koldt det er.

• Gode materialer: fleece, uld, tyk strik eller en tynd dun- eller syntetvest.
• Tip: to tynde mellemlag er ofte mere fleksible end ét tykt.

En strikket rullekravetrøje er et typisk mellemlag i hverdagen. Den varmer om halsen, fungerer fint indendørs og passer under frakken. Kig gerne på vores oversize strikkede rullekravetrøje.

3. Yderlaget – beskyttelsen

Yderlaget beskytter mod vind, regn og sne. Uden det blæser varmen fra mellemlaget hurtigt væk.

• Gode materialer: en vind- og vandafvisende jakke eller frakke.
• Tip: vælg en jakke med lidt plads, så mellemlaget ikke trykkes sammen.

Glem ikke underkroppen

Lagprincippet gælder også benene, selvom de ofte bliver glemt. Et tyndt lag under bukserne eller nederdelen kan gøre større forskel end en ekstra trøje.

• Under bukser: tynde, fleeceforede leggings eller strømpebukser som baselag.
• Under nederdel og kjole: fleeceforede strømpebukser, der ligner almindelige strømpebukser, men varmer markant mere.

Vores fleeceforede strømpebukser og fleeceforede leggings er lavet til netop det: at give varme uden at kunne ses.

Fødder, hænder og hoved

• Fødder: et par tykke, varme sokker er som regel nok. To par kan fungere, hvis skoene har plads, men stramme sko gør fødderne koldere.
• Hænder: et par tynde handsker under tykkere luffer er et godt lagsystem til rigtig kolde dage.
• Hoved og hals: hue og halstørklæde er de nemmeste lag at tage af og på.

Eksempler: sådan kan du klæde dig

Hverdag i byen, omkring nul grader

• Fleeceforede strømpebukser under nederdel eller bukser
• En tynd langærmet trøje og en strikket trøje
• Frakke eller jakke, hue og halstørklæde
• Varme sokker og støvler

Lang gåtur i frostvejr

• Baselag i merinould eller funktionsmateriale, også på benene
• Fleecetrøje eller tyk strik
• Vindtæt jakke og bukser
• Tykke sokker, hue, halstørklæde og luffer

Typiske fejl

• For meget tøj fra start. Du skal helst føle dig lidt kølig de første minutter, ellers bliver du hurtigt svedig.
• Bomuld tættest på huden, når du skal være aktiv udenfor.
• For stramme lag, der presser isoleringen sammen.
• At glemme benene. Kolde ben får hele kroppen til at føles koldere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange lag skal man have på om vinteren?

Tre lag er et godt udgangspunkt: baselag, mellemlag og yderlag. På mildere dage kan to være nok, og når det er meget koldt, kan du tilføje et ekstra mellemlag.

Er bomuld dårligt som baselag?

Når du sidder stille indendørs, fungerer bomuld fint. Når du bevæger dig udendørs i kulde, er det et dårligere valg, fordi det holder på fugten.

Kan man have strømpebukser under bukser?

Ja, det er en almindelig og effektiv måde at holde benene varme på. Vælg tynde, fleeceforede strømpebukser eller leggings, der ikke bliver klodsede under bukserne.